Tilbage til stenalderen med ublu priser

En undersøgelse: Tilbage til elvarme – varmepumper og gulvvarme er for dyre og kan kun anvendes, hvis der er ublu priser på den bedre teknologi.

Der findes en undersøgelse Infrarød opvarmning vs. luftvarmepumpe og gulvvarme. For et nybygget hus på 150 m² anslås udgifterne til luftvarmepumpe og gulvvarme til 47.500 €, mens udgifterne til infrarød opvarmning kun er 12.000 €. Hver omkostningsberegning har endnu en variant: 10 kW solcelleanlæg og 10 kWh batteri som tillæg for 15.000 €. Undersøgelsens hovedkonklusion: Varmepumpen og gulvvarmen er alt for dyre. Det er sikkert rigtigt, når man ser på de tyske priser. Derudover udledes der 7,44 t CO₂ ved produktionen mod 0,74 t ved infrarød opvarmning. Ved en hurtig omstilling til vedvarende energi bliver dette dog fuldstændig irrelevant. Når noget produceres med vedvarende energi, forsvinder CO2-udledningen fra produktionen. Undersøgelsen indrømmer naturligvis, at infrarød opvarmning bruger mere strøm: 3.730 kWh/år i stedet for 1.290 kWh/år. Hvordan skal man vurdere det ekstra forbrug? Det meste af strømmen til opvarmning forbruges om vinteren. Her kan man regne med 400 g CO₂/kWh i den tyske elmix. Der opvarmes især meget i december og januar, hvor solcellerne leverer meget lidt strøm. I undersøgelsen var elprisen angivet til 28 cent/kWh. Wow, min elpris i Østrig var i 2025 på 23,81 cent/kWh. Det var ekstremt optimeret med spotmarkedspriser. I april, maj og juni opnåede jeg endda en negativ forbrugspris. Min elpris var dog højere i vintermånederne. I december 2025 lå den på 30,44 cent/kWh. Man kan oplade bilen, når elprisen er lav. Slukke for infrarød opvarmning mellem kl. 17.00 og 23.00? Næppe. Så der er ingen chance for at nå ned på 28 cent/kWh om vinteren.

Undersøgelsens hovedbudskab: Vi har ikke råd til moderne teknologi – det hele er alt for dyrt! Tilbage til den enkle elvarme. Hvor stilles spørgsmålet: Har vi som samfund råd til elvarme? 30 millioner boliger med et ekstraforbrug på 2.000 kWh, som især opstår i de koldeste vintermåneder. Det svarer til et ekstra elforbrug på 60 TWh netop om vinteren. Her er strømkonverteringseffektiviteten på 24×365. Overskydende strøm om sommeren omdannes via »Power to Methanol/Methan« til en energikilde til elproduktion om vinteren. I simuleringen fra Salzburg er effektiviteten på 24×365 kun 50,7 % under antagelse af et ensartet elforbrug hele året. Med elvarme om vinteren ville dette tal være endnu lavere.

Gulvvarme vs. GEMINI-vægvarme

Undersøgelsen viser også, hvor kompliceret et sådant gulvvarmesystem er. Mit vægvarmesystem er derimod ekstremt enkelt. Kompliceret hydraulisk afbalancering kontra alle vægvarmesystemer, der får en jævn tilførsel af varmtvand, hvor reguleringen sker via ventilatorernes omdrejningstal. Og hvad med ventilatorernes strømforbrug? Det er mindre end det, et gulvvarmesystem bruger til at pumpe vand gennem 1,5 km rør (150 m² og 10 m rør pr. m²) ved hjælp af en pumpe.

Hjemmecomputeren

Og hvem styrer ventilatorernes omdrejningstal på baggrund af alle termometerernes målinger? Hjemmecomputeren. Her er det bedste valg til en hjemmecomputer.

Kan hænges op på væggen. Har et indbygget batteri, hvilket ellers er sjældent hos tablets til vægmontering. Kan derfor til enhver tid flyttes til et andet sted, f.eks. for at se videoer på den. Kører på en Rockchip RK3588. Helt i starten af GEMINI-projektet forventede jeg en hurtig international ekspansion. Derfor faldt valget på Rockchip: den løsning, der var mindst udsat for eksportforbud som følge af amerikanske sanktioner. Debian-Linux er forudinstalleret som operativsystem. Programmeringen foregår i Python. Den grafiske brugergrænseflade vises enten på tabletten eller på en anden computer, som har adgangstilladelse, via internettet.

Søges: Renovering af boliger

Indtil videre har to af mine læsere henvendt sig med husrenoveringsprojekter. Et projekt ved Elben i det nordlige Tyskland og et i Burgenland. Projektet ved Elben omfatter en gruppe huse med en varmebehov på 24 kW. Da jeg var på udkig efter en varmepumpe, fik jeg et tilbud: 2 stk. 18 kW luftvarmepumper leveret til hoveddøren inkl. moms til den helt sensationelle pris på 5.900 US$. Hos tyske producenter ville man nok være nødt til at tilføje et nul til prisen. Dermed er vi igen tilbage ved det centrale tema i dette nyhedsbrev: Hvis 150 m² gulvvarme og en luftvarmepumpe ikke kostede 47.500 €, men kun 25.000 €, ville en sådan undersøgelse, der konkluderer, at »elvarme er billigere«, være fuldstændig umulig. Det ville være endnu mere ekstremt, hvis luftvarmepumpen og vægvarmen kun kostede 15.000 €. Jeg ville glæde mig over endnu flere renoveringsprojekter.

Den totale galskab blandt netoperatørerne i Tyskland

Hvad gør en netoperatør, når der tilføres for meget strøm? Han slukker for anlæggene. Det er nødvendigt, det er fornuftigt, og der er intet at indvende mod det. Hvad gør en tysk netoperatør, når der tilføres for meget strøm? Ved anlæg på over 100 kW slukkes solcelleanlægget og batteriet. Det er ikke muligt at lagre strøm, det er ikke muligt at dække egetforbruget, og anlægsoperatøren er derfor nødt til at trække strøm fra nettet. Det krævede en lang diskussion at overbevise mig om, at en så vanvittig regel virkelig findes. Hvis den anden ikke havde været udviklingsingeniør hos SMA Wechselrichter, havde jeg alligevel ikke troet på det.

Hvem er vi? Vores aktionærer

Hvem er vi? Vores aktionærer.” Jeg opfordrer alle nuværende og forhåbentlig snart mange nye aktionærer til at bidrage med indlæg af denne art.

Rekruttere nye aktionærer

Indtil videre er det kun 2 % af vores aktionærer, der selv er blevet aktionærer ved at formidle nye aktionærer. Det tal bør stige markant i fremtiden. Tilbuddet er 10 % af de købte aktier for en direkte formidling og 5 % for en assist. Jeg forstår begrebet »assist« på samme måde som i fodbold: Den, der spiller bolden til målscoreren, har lavet en assist.